Solid opbakning til sponsorløb

0
Dagli’brugsen Gandrup havde sponsoreret frugt til deltagerne. Foto: Allan Mortensen
Der blev motioneret for den gode sag, da Gandrup Skole torsdag tog hul på bededagsferien med det årlige sponsorløb. Overskuddet var denne gang øremærket til det lokale byrumsprojekt, Tegllunden, der etableres på arealet vest for Gandrup Skole.

På forhånd havde alle skolens elever således fundet én eller flere sponsorer. Disse donerede et beløb per omgang. Desuden blev der på dagen tjent penge via elevrådets salg af kage og forfriskninger.

Netop elevrådet stod bag løbet, der blev afviklet på en rundstrækning i Gandrup med start og mål på skolen.

– Vi har mærket rigtig fin opbakning, fortæller elevrådsrepræsentant, Ida Sørensen.

– Eleverne har været gode til at finde deres egne sponsorer, og fra elevrådets side har vi selv søgt støtte hos erhvervslivet. Blandt andet har Elementfabrikken og Dagli’brugsen hjulpet os, tilføjer Ida Sørensen.

Sammen med resten af skolen håber hun nu på et rigtig godt udbytte af løbet. Hvor meget det ender med offentliggøres først, når alle beløb er indbetalt.

Tegllunden er budgetteret til 5 millioner kroner. Heraf er det foreløbig lykkedes at skaffe halvdelen.

Det var i øvrigt tredje år i træk, Gandrup Skole afviklede sponsorløb.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close