Søens fartdjævle får håret til at stritte på dit hoved

0
Det bliver formentligt et noget tilsvarende og imponerende syn, som tilskuerne til VM får lov til at opleve i Aalborg Havn i juni måned, når de afgørende løb skydes i gang. Foto: Anders Bak Rasmussen
Racerbådene pisker vandet i Aalborg Havn til skum, når der dystes om VM

SPEED, afsindig spænding, gys helt ned og ud i tåspidserne, grimme crash og halsbrækkende action ud over alle grænser.

Er det monstro noget, der tænder dig?

Hvis svaret er et rungende ja, så kan du – og alle mulige andre adrenalinhungrende freaks foruden helt almindelige mennesker – allerede nu begynde at glæde sig til VM for racerbåde i Aalborg Havn.

Sæt endelig kryds i kalenderen ud for datoerne 15., 16. og 17. juni i år, så er du nemlig med garanti sikret en oplevelse, som sent vil gå i din glemmebog.

Der er således lagt op til et forrygende og heftigt boat race og show, hvor søens ukronede og uforfærdede fartdjævle gør alt for at få håret til at stritte på dit hoved, når de giver den fuld skrue med deres superelegante og speedstærke racerbåde.

Du kan være stensikker på, at vandet i havnen bliver pisket til hvidt skum, når det gælder om at komme først over målstregen og vinde de eftertragtede pokaler og VM-hæder.

Det drejer sig nemlig om Powerboat F2 (formel 2.) World Championship Aalborg 2018 – for nu at sige det på godt dansk – og man afvikler således “Grand Prix of Denmark” i havnebassinet lige øst for Limfjordsbroen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close