Skatten af sølvmønter udstilles

0
Denne Alabu-mønt er halveret. Halvering af mønter er meget almindeligt i slutningen af vikingetiden, man gjorde det for at få en mønt med værdien en halv penning. Foto: Nordjyllands Historiske Museum
Over 200 mønter dukkede op af mulden ved Horsens nær Blenstrup, da to detektorfolk afsøgte en mark i foråret. Nu er det kostbare fund renset og forsvarligt placeret i en montre på Lindholm Høje Museet, så publikum kan opleve den unikke sølvskat.

Skatten indeholder det ældste skriftlige vidnesbyrd om Aalborg – nemlig to eksemplarer af den mønt, som vikingekongen Hardeknud (1035-1042) lod præge i Aalborg.

Skatten indeholder over 226 mønter fra første halvdel af 1000-tallet. Der er stadig en lille rest mønter tilbage i det drikkehorn, som mønterne var i, da skatten blev gravet ned.

Der er tale om danske, tyske og engelske mønter, hvilket er helt almindeligt for tiden. Det var den enkelte mønts lødighed (dvs. sølvværdi) og vægt, der var afgørende for dens værdi, og ikke så meget hvem, der havde forestået prægningen. Derfor er der også mønter fra en lang periode repræsenteret. Af engelske mønter kan nævnes mønter slået af kongerne Ethelred den Rådvilde (978-1013 og 1014-1016) og Edward Bekenderen (1042-1066). En enkelt af de tyske mønter er præget i Køln, mens de danske mønter er slået af kongerne Knud den Store (1018-1035), Hardeknud (1035-1042) og Sven Estridsen (1047-1074).

Særligt tidspunktet for skattens nedlæggelse er afgørende for at forstå, hvorfor sølvet blev gemt i jorden. En sammenligning med andre skattefund peger på, at skatten kan være nedlagt allerede i 1050´erne, altså i de sidste årtier af vikingetiden. Netop denne periode var præget uro, idet den danske konge Sven Estridsen lå i åben strid med den norske konge Harald Hårderåde, hvis flåde gang på gang hærgede de danske kyster.

Selv om mange brikker mangler for at kunne sige det med sikkerhed, er det nærliggende at søge en sammenhæng mellem disse uroligheder og nedgravning af sølvskatten. Under undersøgelserne af fundstedet blev det konstateret, at skatten var blevet gemt under gulvet i et stort langhus, som må have tilhørt en lokal stormand. Sådanne stormænd udgjorde rygraden i datidens danske forsvar og måske stormanden fra Horsens har gemt sin formue, før han er draget i krig for kongen. Siden sølvet først her næsten tusinde år senere ser dagens lys igen, har stormanden næppe overlevet sin krigstjeneste. Og sine nærmeste omgivelser har han tilsyneladende ikke stolet på – selv konen har øjensynligt ikke kendt skjulestedet!

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close