Skansespillet får mere plads

0
Skansespillets formand, Jannie Hvilsted, glæder sig over de bedre pladsforhold i foreningens nye residens. Foto: Allan Mortensen
Mens Skansespillet i en årrække har haft til huse i lokaler på Købmagergade i Ulsted, så er den lokale teaterforening nu flyttet til Gandrup. Nærmere betegnet er den tidligere malerforretning på Aalborgvej ny residens for Skansespillet. Her kan foreningen fremover boltre sig i langt større lokaler end hidtil.

– Det er perfekte lokaler til vores formål, siger formanden for Skansespillet, Jannie Hvilsted.

– Bygningen er stor nok til, at vi kan have systue, rekvisitlager og øvesal samlet under ét og samme tag. Derudover er der mulighed for indretning af teatersal, så vi af og til kan spille forestillinger i eget hus, tilføjer formanden med henvisning til, at årets juleforestilling netop opføres i lokalerne i Gandrup.

Flytningen medfører dog ikke et endeligt farvel til Ulsted. Scene- og tribunelageret flyttes ikke med, ligesom det er planen fremover at afholde de årlige juleforestillinger i Ulsted Forsamlingshus. Auditions til sommerspillet i Hals vil sandsynligvis også foregå på Ulsted Skole som hidtil.

– Med aktiviteter i nu tre byer i den gamle Hals Kommune håber vi, at vi i endnu højere grad vil være hele områdets teaterforening, fastslår Jannie Hvilsted. Hun påpeger desuden de bedre busforbindelser til og fra Gandrup i relation til foreningens mange medlemmer fra Aalborg og omegn.

Den officielle åbning af det nye teaterhus afvikles i forbindelse med foreningens 30 års jubilæum i januar 2018.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close