Saxofon og orgel i Vor Frue Kirke

0
Duoen er klar til koncert i Vor Frue Kirke torsdag. Pressefoto
Torsdag den 6. jul klokken 19.30 byder Vor Frue Kirke på koncert ved Ailos Sax & Organ Duo.

Her kan opleves musik af den særlige kombination af saxofon og orgel. Det sker med de to unge musikere, Tina Christiansen, orgel og Henriette Jensen, saxofon.

De to dannede i 2011 Aiolos Sax & Organ Duo, som siden da har spillet talrige koncerter i små og store kirker landet over.

De to musikere er begge uddannet fra solistklassen på musikkonservatorier i Danmark og udlandet, og er hver især i gang med en international karriere, både som solister og kammermusikere.

Aiolos Duo gør en dyd ud af at finde repertoire og udforske muligheder for den spændende sammensætning af saxofon og orgel. Duoens repertoire er af samme grund meget varieret og spænder fra transskriptioner af barokværker og romantisk musik til helt moderne kompositionsmusik skrevet originalt for besætningen og – i flere tilfælde – til netop de to.

Ved koncerten i Vor Frue Kirke i Aalborg er der fokus på nyere musik i samspil med ældre værker. Man vil bl.a kunne høre musik af danske Frederik Magle og af Christos Farmakis (Grækenland/DK), ligesom koncerten præsenterer en uropførelse af Niels Chr. Rasmussen, skrevet specielt til denne lejlighed. Derudover vil Samuel Barbers smukke Adagio fylde kirkerummet sammen med farverig

fransk musik af Henri Sauguet, der kommer hele orglets og de forskellige saxofoners klangpalette igennem.

Koncerten arrangeres af Selskabet Sesam i samarbejde med Vor Frue Kirke. Sesam er en kunstnergruppe, der har til formål at arbejde for udbredelsen af vor egen tids musik.

Koncerten støttes økonomisk af Statens Kunstfond og Oticon Fonden.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close