Så er de her igen: Bootleg Beatles

0
25 Beatles-klassikere på stribe kan opleves i AKKC 25. januar, når Bootles Beatles og The Pepperland Sinfonia er på scenen. pr-foto
Vi kan ikke få nok af The Bootleg Beatles. Og de er da også så tæt på den ægte vare, som man kan komme. Torsdag 25. januar besøger de Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) med det 20-mand store engelske orkester The Pepperland Sinfonia.

Det var med opbakning fra et tusindtalligt publikum, at de festlige nytårskoncerter med The Bootleg Beatles og The Pepperland Sinfonia tog på Danmarksturné i januar i år. Og til januar 2018 vender de tilbage til AKKC.

De fire medlemmer i The Bootleg Beatles roses konstant for at være en tro kopi af originalerne, både hvad angår musik og performance.

– Det kan ikke gøres bedre – så enkelt er det” og “Tættere på Proms-koncerterne i Royal Albert Hall kommer man ganske enkelt ikke”. Sådan skrev anmeldere fra Jyllands-Posten og Nordjyske om The Bootleg Beatles’ tidligere koncerter.

Bandet består af fire herrer, der alle var til audition i 1979 til London-musicalen “Beatlemania”, og her fandt de sammen, idet de hver især fik rollerne som John, Paul, George og Ringo. Nogle var heldige at nå at opleve dem live, men for dem der ikke gjorde, er det nu muligt at få en smagsprøve på det, der skete dengang. Der er i dén grad lagt i kakkelovnen til en nostalgisk aften, hvor Bootleg Beatles også oser at den helt rigtige tribute-håndtering og humor.

“Get Back”, “Penny Lane”, “All You Need Is Love”, “Yellow Submarine”, “When I’m Sixty-four”, “Strawberry Fields Forever”, “Hey Jude” er nogle af de mange sange, som bandet vil synge for publikum.

Til aftenens koncert vil der være intet mindre end 25 Beatles-klassikere på stribe.

Til at styre festlighederne findes ingen bedre end legendariske Hans Otto Bisgaard. Han er igen klar som konferencier, og den kendte dirigent David Firman svinger endnu engang tangentstokken, når aftenen i The Beatles’ tegn udfolder sig i Aalborghallen.

Billetter til koncerten er i salg.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close