Projektgruppe gjorde status på forsamlingshus

0
Der mangler stadig cirka 1 mio. kr. inden planerne om et nyt forsamlingshus i Øster Hassing kan realiseres. Skitse: Øster Hassing Borgerforening
Der blev gjort status på planerne om et nyt forsamlingshus i Øster Hassing, da projektgruppen under borgerforeningen tirsdag aften havde inviteret til informationsmøde. Arrangementet var ganske velbesøgt, og på mødet gennemgik projektgruppen forløbet siden seneste info-arrangement i november 2016. Samtidig blev de nyeste tegninger fremvist og gennemgået.

Der mangler stadig penge, inden projektet er fuldt finansieret, hvilket er et krav før byggeriet kan påbegyndes. Projektgruppen er i positiv dialog med Aalborg Kommune om en tillægsbevilling. Samtidig ansøges stadig hos diverse fonde.

I alt er der behov for yderligere cirka én million kroner, men initiativtagerne tror fuldt og fast på, at pengene nok skal findes.

På aftenen var der besøg af de to lokale byrådskandidater, Bjarne Jensen (S) og Carsten Kristensen (V). Begge roste projektet og glædede sig over, at borgerne i Øster Hassing udviser vilje til at gøre noget selv. Ingen af dem kunne dog udstede garantier om flere kommunale midler

Projektgruppen afventer nu byggesagsbehandlingen ved Aalborg Kommune.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close