På lørdag er der kørestolsbasket i Vester Hassing Hallen

0
På lørdag er der kørestolsbasket i Vester Hassing Hallen. Foto: Hamistolen Photography
Dansk kørestolsbasket er i rivende udvikling, og den kommende lørdag er der mulighed for at opleve sporten på nærmeste hold.

Vester Hassing Hallen danner således ramme om første runde i den bedste hjemlige liga – den såkaldte Bjarne Brath Liga.

Weekendens runde omfatter fire hold. I.H Aalborg skal møde Viborg Dunkers, Esbjerg Sitting Bulls og Århus Vikings. De farverige navne er hentet fra Basketball-sporten i USA, som er en stor inspiration for mange af kørestolsspillerne.

De seneste otte sæsoner har Viborg Dunkers været ganske suveræne. De øvrige hold bliver dog stærkere år for år, og bredden i dansk kørestolsbasket har aldrig været større.

Antallet af spillere vokser, og trods den ofte tragiske baggrund for at dyrke kørestolsbasket, er det ikke mismod, der præger spillerne. Det er de brede smil og glæden ved at dyrke sport sammen der møder publikum.

Kørestolsbasket afvikles på almindelige basketballbaner. Stolene er letvægtsmodeller med vinklede hjul. Og så går det stærkt, når først spillet er i gang. Det er en fysisk krævende sport med kontakt og der skal tænkes hurtigt i alle dele af spillet.

Bjarne Brath Bygge- og Entreprenørfirma fra Hadsund har for andet år i træk hovedsponsorratet på ligaen. For Direktør Bjarne Brath er der tale om en hjertesag.

– Vi har gennem en årrække deltaget med forskellige sponsorater i dansk idræt. Da jeg stødte på Dansk Kørestolsbasket og hørte, hvad folkene bag havde på hjertet, bestemte vi os for, at det ville vi være med til at udvikle, lyder det fra Bjarne Brath.

– Ud over eksponeringen får vi et indblik i en verden, hvor folk dyrker sport på højt plan trods et handicap. Og jeg har ved selvsyn konstateret, at det er seje mænd og kvinder, der dyrker denne sport.

Lørdagens runde indledes kl. 9.30.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close