Nyt maskineri til borgerforening

0
”Torsdagsholdet” hos Vester Hassing Borgerforening omkring den nye plænetraktor. Holdet er flankeret af afdelingsdirektør Mads B. Jakobsen (t.v.) og medlem af fondsbestyrelsen, Rasmus Hosbond Kirch. Foto: Allan Mortensen
Vester Hassing Borgerforening fik 70.000 kr. til ny plænetraktor

Vester Hassing Borgerforening har fået nyt udstyr. En plænetraktor til 70.000 kr.

Baggrunden er at foreningen tager sig blandt andet af græsslåningen i byparken, ligesom foreningens såkaldte “torsdagshold” også varetager pasningen af flere andre grønne områder i byen.

Den gamle plænetraktor var efterhånden slidt og en ny er derfor indkøbt. Fonden for Sparekassen Vendsyssel i Hals har hjulpet med finansieringen af den professionelle maskine til 70.000 kr.

Forleden var flere af de frivillige samlet i parken, hvor Rasmus Hosbond Kirch fra fondsbestyrelsen og afdelingsdirektør hos Sparekassen Vendsyssel i Vester Hassing, Mads B. Jakobsen forestod den officielle overrækkelse.

– Vi varetager pasningen af ganske store arealer i byen. Det stiller krav til maskineriet, og nu har vi fået en traktor, der kan klare de mange opgaver, fortæller formanden for Vester Hassing Borgerforening, Johannes Svaneborg.

Han beretter videre, at foreningen også har fået midler til indkøb af en stor container til opbevaring af maskiner og materiel.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close