Nye rammer om klublivet

0
Højer Møbler i Vester Hassing har leveret de nye møbler, der blandt andet er indkøbt via midler fra Fonden for Sparekassen Vendsyssel i Hals. På billedet gratulerer Kasper Møller fra fonden HfS-formand Henriette Holm med det nyrenoverede lokale. Foto: Allan Mortensen
Takket være en solid donation på 100.000 kr. fra Fonden for Sparekassen Vendsyssel i Hals har cafeteriet ved Hals Hallen fået en solid overhaling.

Nyt inventar i form af borde og stole samt nymalede vægge og nye vinduer bidrager til et helt nyt udtryk. Hals forenede Sportsklubber har også selv bidraget med en sum penge til projektet, der ud over det rent vedligeholdelsesmæssige også har til formål at skabe mere klubliv.

– Det gamle inventar var slidt, og vi trængte til noget nyt, fortæller HfS-formand, Henriette Holm.

– Men vi oplevede også, at vores medlemmer i mindre og mindre omfang benyttede sig af cafeteriet. Sikkert fordi det ikke længere var så hyggeligt at være i lokalet.

– Nu har vi fået lysnet væggene, og med nye møbler er det også blevet behageligt at sidde ned, tilføjer formanden.

Hun slår videre fast, at det nu er op til medlemmerne at genskabe den atmosfære, der tidligere kendetegnede cafeteriet.

– Vi skal have noget liv tilbage i lokalet, og der skal sikkert nogle billeder på væggene. Det skal være medlemmernes samlingssted igen, konstaterer Henriette Holm.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close