Ny frugt og grønt-afdeling i Dagli’brugsen Hou

0
Brugsens frugt- og grøntafdeling er udvidet med flere hyldemeter og en mere rationel indretning. Foto: Allan Mortensen
Dagli’brugsen Hou har benyttet de første uger af 2018 på at forny og udvide frugt- og grønt-afsnittet. Et nyt nedkølet afsnit er føjet til afdelingen, der også er frisket op med endnu flere hyldemeter.

Tiltaget kommer i forlængelse af brugsens øgede fokusering på blandt andet økologiske varer. Ifølge uddeler Brian Kirk er økologi og generel høj kvalitet indenfor frugt og grønt lidt af et mantra.

– Det er et af vores kerneområder. Men det er også en svær afdeling, idet varerne selvfølgelig er forgængelige, siger Brian Kirk.

– Det er en balancegang at skabe god økonomi og samtidig sikre et løbende attraktivt udvalg. Det har vi været gode til, og med et nu endnu større udvalg samt en mere rationel indretning er vores frugt- og grøntafdeling godt rustet til fremtiden, tilføjer han.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close