NT lancerer ny billet-app

0
Den nye app hedder NT billet og findes også på engelsk, hvor den hedder NT Tickets. Den kan downloades i APP Store og Google Play. I
Nordjyllands Trafikselskab (NT) lancerer 15. januar app’en NT Billet under overskriften “Let, lettere, billettest”. Formålet med app’en er at gøre det lettere for kunderne at købe billet til busser og tog i Nordjylland.

NT har længe været i gang med at gøre en omfattende strategi om digitalisering til virkelighed. Et led i strategien var at forbedre de digitale muligheder for at købe billet til busser og tog, og første skridt på vejen mod målet nåede NT i sommer, hvor en ny og brugervenlig webshop så dagens lys. Det er denne webshop, der nu kommer i en app-udgave, så det bliver endnu lettere for kunderne i den kollektive trafik i Nordjylland at købe en billet.

– Nu kan vores kunder oprette sig som brugere, gemme deres favoritdestinationer og anvende enten mobilepay eller betalingskort og på den måde få hurtig adgang til billetkøb, når de er på farten, siger Mette Henriksen, chef for Kunder og Salg hos NT.

NT har tidligere haft en billet-app, som selskabet så sig nødsaget til at lukke i foråret 2017. Sidenhen er der arbejdet målrettet på at få bygget den nye webshop og en dertilhørende ny billet-app. I den nye app kan kunderne købe de samme billettyper, som NT også har i webshoppen. App’en giver hurtigt et overblik over de forskellige billettyper, som NT tilbyder, og det er nemt at købe en billet, inden man stiger på bussen eller toget.

I dag sælger NT ca. 50.000 sms-billetter om måneden svarende til mere end 600.000 billetter på årsbasis. En klar indikation på, at kunderne er glade for denne digitale billettype – hvilket et fortsat stigende antal solgte sms-billetter også vidner om.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close