Musikdyst på gymnasiet lørdag

0
Aalborg Musikkonkurrence finder lørdag sted på Nørresundby Gymnasium & HF. Arkivfoto: Martin Damgård
På lørdag, 20. maj, løber Aalborg Musikkonkurrence af stablen for 10. gang. Igen i år afholdes arrangementet på Nørresundby Gymnasium & HF.

Over 500 musikere deltager på de to scener i løbet af dagen. Der er orkestre fra hele landet, dog med en overvægt af de lokale orkestre fra Nordjylland. Alle musikerne spiller messinginstrumenter og slagtøj, og alle alderskategorier er repræsenterede. Konkurrencerne begynder kl. 9.20 og slutter kl. 18.10.

Bortset fra et enkelt pligt-nummer kan orkestrene selv planlægge koncerterne, der for hvert orkester varer 30 minutter.

Alle orkestrene bedømmes af to dommere indenfor for eksempel klang og rytme, og ved et lukket arrangement om aftenen for konkurrencens musikere afsløres vinderne indenfor de forskellige sværhedsgrader.

Dommerne kommer fra et af verdens allerbedste brass bands, Foden’s Band fra Manchester i England, og som en særlig jubilæumsgave til deltagerne i konkurrencen spiller dette orkester en gallakoncert ved præmieuddelingen.

Alle andre skal imidlertid ikke snydes, så der er mulighed for at høre Foden’s Band spille en offentlig koncert søndag 21. maj kl. 12.00 på Filstedvejens Skole i Aalborg. Her giver de koncert sammen med et børnebrassband med medlemmer fra hele Jylland, dog især fra Nordjylland.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close