Musikalsk forår på Hals Skole

0
Torsdag aften var der forårskoncert på Hals Skole. Foto: Allan Mortensen
Alt fra Strauss, Sebastian og Kim Larsen til Michael Jackson, AC/DC og Ed Sheeran var på repertoiret torsdag aften i aulaen på Hals Skole. Her var der inviteret til forårskoncert med elever fra 0 til 4. klasse på scenen og et program, der omfattede såvel instrumentalmusik og korsang som hiphop, rock og pop.

250 publikummer i skikkelse af forældre, bedsteforældre og søskende overværede det festlige arrangement, der løb af stablen for blot anden gang.

– Vi har valgt at arrangere koncerten i selskab med Aalborg Kulturskole, fortæller lærer Marianne Nielsen.

– Vi vil rigtig gerne fremme elevernes musikalske færdigheder, og vi har i forvejen et godt samarbejde med kulturskolen. Vi er det eneste sted, hvor eleverne kan drage nytte af kulturskolens musiktilbud indenfor skoletiden, tilføjer Marianne Nielsen, der glæder sig over en vellykket koncert.

– Der har ikke været så meget tid til at øve, men jeg synes alligevel, vi er lykkedes med at sammensætte en koncert med høj kvalitet. Og der er ingen tvivl om, at et arrangement som dette styrker elevernes musikinteresse yderligere. Det er altid sjovt at få lov at vise, hvad man kan overfor et publikum.

Torsdagens koncert blev indledt med fællessang. Siden var i alt 12 musikalske indslag på scenen. Koncerten blev desuden kombineret med en kunstudstilling – ligeledes i samarbejde med kulturskolen. Her viste elever værker under temaet “Leonardo da Vinci”.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close