Momondo lancerer ny prisgaranti på flybilletter

0
Nu bliver der konkurrece mellem rejsesøgemaskinerne. Arkivfoto
Virksomheden bag rejsesøgemaskinen Momondo har lanceret en ny service, der tilbyder kunderne prisgaranti på flybilletter, som er fundet og købt via rejsesøgemaskinen.

– Vi arbejder løbende på at skabe øget transparens og gøre det så nemt som muligt for danskerne at være deres egen bedste rejsearrangør. Vi sammenligner priser på tværs af nettet og giver forbrugerne det forkromede overblik. Ved at tilbyde vores brugere prisgaranti får de endnu større sikkerhed om, at de har fået det allerbedste rejsetilbud på markedet, siger Lasse Skole Hansen, der er Momondos danske presseansvarlig.

Rejser er noget af dét, som vi danskere helst vil bruge vores penge på. Til gengæld er vi ikke meget for at betale i dyre domme for flybilletten. Hver anden dansker (51 procent) peger på prisen som det mest afgørende, når de køber flybillet. Det viser en ny rejseundersøgelse fra hotel- og rejsesøgemaskinen momondo.dk.

Udover den nye prisgaranti på flybilletter, tilbyder Momondo også prisgaranti på hotelbooking.

Hvis du har booket fly eller overnatning via momondo.dk men senere samme dag finder ud af, at du kunne have fået det billigere på en anden online rejsesøgemaskine i Danmark, får du refunderet differencen.

Sådan fungerer Momondos prisgaranti:

1. Find og book det bedste tilbud på din Economy Class-flybillet eller overnatning på momondo.dk

2. Hvis du inden for samme kalenderdag finder mod forventning det samme tilbud billigere på en anden online bookingside, skal du sende dit købsbevis og dokumentation af tilbuddet til prisgaranti@momondo.dk.

3. Hvis du kvalificerer dig til momondos prisgaranti får du refunderet differencen.

4. Prisgarantien gælder for differencer mellem flybilletter på op til 3000 DKK.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close