Millionoverskud efter landsstævnet

0
Fra landsstævnets afslutningsshow. Arkivfoto Claus Søndberg
DGI og Aalborg Kommune har færdiggjort regnskabet for sommerens landsstævne. Og resultatet er et overskud på 1,1 mio. kr.

– Vi er både glade for og stolte af at stå for et så vellykket arrangement med så stor omsætning, og så samtidig være i stand til at få regnskabet til at balancere og endda give et mindre overskud, siger Søren Brixen, der er adm. direktør i DGI i en pressemeddelelse.

Landsstævnets regnskab er godkendt af revisionen og blev offentliggjort i forbindelse med DGI’s årsmøde i DGI-byen i København lørdag den 4. november.

Af regnskabet fremgår det, at der er uddelt 2 mio. kr. til de 170 nordjyske foreninger, der stillede med frivillige til landsstævnet.

Regnskabet viser, at landsstævnet havde indtægter på 73,4 mio. kr. Heraf kom 34 millioner fra deltagerbetaling, 12 millioner kom fra sponsorer og fonde, mens 6 millioner var entréindtægter.

Udgifterne til landsstævnet var på 72,3 mio. kr., hvoraf udgifter til bespisning var den største post med 15 mio. kr.

Overskuddet på 1,1 mio. kr. fordeles med 380.000 kr. til henholdsvis Aalborg Kommune, DGI og DGI’s 14 landsdelsforeninger.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close