Mad og samvær i Hou

0
Borgerhuset i Hou danner igen i dette efterår ramme om en rækkes fællesspisninger. Foto: Allan Mortensen
Fællesspisninger kombineres med blandt andet debatter

Borgerhuset i Hou danner igen i dette efterår ramme om en række fællesspisninger.

Tre arrangementer er på plakaten med 7. september som første pejlemærke. Desuden er der planlagt fællesspisninger henholdsvis 5. oktober og 2. november.

I alle tre tilfælde kombineres det kulinariske med sociale indslag.

Den første gang fristes med såvel brætspil som debat om 15 mio. kroner-puljen fra Aalborg Kommune.

Ved arrangementet 5. oktober underholder sangerinden Anne-Marie Hassing, hvorefter der skal drøftes velkomstpakker til nye borgere i byen.

2. november byder programmet på Disney Sjov på storskærm for de yngste samt en overraskelse for de voksne. Sidstnævnte skal i øvrigt betale 40 kr. for at deltage, mens børn slipper med en 20’er.

Alle arrangementer begynder kl. 17.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close