Kunstnere fra hele landet udstiller i Hasseris

0
Udstillingen holdes igen i KFUM-Hallen
I den kommende weekend 23.-24. september holdes for 5. år i træk Kunst i Hasseris.

Udstillingen holdes som de foregående år i KFUM-Hallen og er åben begge dage klokken 11 – 17.

Igen i år har der været stor interesse for udstillingen. Kunstnere fra hele landet har søgt om at udstille, og der er udvalgt 60 kunstnere, som udstiller og sælger malerier, glas, keramik, skulpturer, smykker og anden kunst.

Ud over de udstillende kunstnere, er der i forhallen børnekunstudstilling af elever fra Sønderbroskolen og Filipskolen.

Udstillingen åbnes lørdag kl. 11.30 af Lasse Andersson, udstillingschef på Utzon Center.

Herefter underholder Ingrid Halle, en lovende ung vokalist, der komponerer egen musik og i 2016 udgav sit første album.

Lørdag Kl. 15 underholder Musicalibers showkor. Søndag byder kl. 12.30 på “Dreamscapes” af og med Tine Lilholt og Klaus Thrane, og kl. 15 er der et musikalsk indslag med Klarup Skolekor.

Alt overskud fra udstillingen vil blive uddelt med halvdelen til Folkekirkens Nødhjælp og halvdelen til lokalt børne- og ungdomsarbejde.

Erik Worm fra Budolfi Y’s Men’s Club, siger, at man glæder sig til at byde såvel kunstnere, artister og mange besøgende velkommen til en spændende og alsidig udstilling.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close