Kunst af små og store hænder

0
Børnenes udstilling i den gamle lade er inspireret af fugle. Foto: Allan Mortensen
Sæsonens anden udstilling i Galleri Hou blev åbnet en smule anderledes end normalt. For mens ferniseringerne som oftest er et anliggende for voksne, så fyldte børnene søndag meget i det lille galleri.

Børn fra Hou Skole har således udsmykket den gamle lade i Hugdrupgaard med både skulpturer og malerier. Alle værker er inspireret af fugle, og det vellykkede resultat vakte ikke uventet begejstring.

Et stort antal publikummer lagde vejen forbi for at se udstillingen, som naturligvis også havde deltagelse af de unge kunstnere.

Galleri Hous formand, Titter Christensen indledte med at byde velkommen til børnenes udstilling, inden de to voksne kunstnere, MammaBasil og Karen Haagen præsenterede deres arbejder. Sidstnævnte viser stentøj, mens MammaBasil blandt andet udstiller malerier og fotografier.

De aktuelle værker kan ses til og med 24. juni.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close