Kliken indtager aulaen

0
Musicalen er instrueret af Malene Larsen (t.v.) Hun ses her med Marianne Nielsen, der haft ansvaret for kulisser og kostumer. Foto: Allan Mortensen
Spillefilmen “American Grafitti” eller “Sidste nat med Kliken”, som den hedder i den danske oversættelse, danner i denne uge udgangspunkt for årets musical på Hals Skole. Mandag, tirsdag og onsdag løber forestillingen over de skrå brædder i aulaen, hvor 60 elever i udskolingen medvirker på og bag scenen.

I Hals Skoles fortolkning møder publikum en gruppe teenagere, som netop er dimitteret. De tilbringer en sidste nat sammen, inden de spredes for alle vinde. Og det bliver naturligvis en nat med masser af dramatik, hvor både venskaber og kærlighed sættes på prøve. Handlingen er henlagt til USA i de tidlige 60’ere, og er således indrammet af tidens musikalske ørehængere og ikoniske symboler.

Musicalens bærende roller spilles af Magnus Bach Pedersen, Stine Marie Skov, Jeppe Grønbech Bøgsted, Aksel Skjødsholm og Laura Moll Kortegaard Jensen. Forestillingen er sat i scene af Malene Larsen, mens Marianne Nielsen har haft ansvaret for dekorationer, kulisser og kostumer. Themba Jansson har stået i spidsen for lys og lys, ligesom Kasper Nielsen har svinget taktstokken over orkestret. Sidstnævnte har i øvrigt en langt mere fremtrædende placering end ved tidligere musicals på Hals Skole. I det hele taget er opsætningen baseret på masser af scenografiske virkemidler med netop orkestret som et af omdrejningspunkterne. –

– Eleverne er gået til opgaven med ildhu, forklarer Malene Larsen.

– Det er valgsholdselever, der deltager, og de har arbejdet på stykket siden efteråret. I den seneste uge har vi haft temauge, hvor vi udelukkende har fokuseret på at blive klar til premieren. Det er lykkedes og vi håber selvfølgelig også, at publikum tager godt imod musicalen, tilføjer hun.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close