Jan Gintberg reder verden

0
Nu skal verdens redes
Jan Gintberg pakker endnu en gang kufferten og rejser Danmark rundt med et nyt show.

Fredag 6. april 2018 er han på scenen i Aalborghallen med showet Gintberg reder verden.

– Jeg har tænkt mig at rede verden. Ikke redde den, understreger Jan Gintberg med reference til titlen på det nye show.

Sidst Jan Gintberg lagde vejen forbi Aalborghallen med et onemanshow var i april og september 2015, hvor han stillede Det Store Spørgsmål.

Showet var enormt anmelderrost, og Jan Gintberg havde tilføjet et lokalt twist, da han havde været på tur rundt i Aalborg inden showet for at tage billeder af sjove iagttagelser, som blev vist frem under showet.

Også Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen medvirkede dengang i Gintbergs show, der spillede tre gange i en udsolgt Aalborghallen.

– En vovet vandondulation. En satanisk sjov studsning. En forfriskende hovedbundsfrisering. Og så bliver det en personlig tvangsindlæggelse for mig. Den her klode fortjener at få håret sat lidt op! Det er trods alt også min verden, og hvis det hele alligevel skal gå i lort, må det vel gerne ske i en nogenlunde præsentabel tilstand, ikk’?, understreger Jan Gintberg fra sin hemmelige skrivelejr i Panama.

Hvad det nye show helt konkret indeholder, lyder meldingen ikke noget om endnu – men kender man Jan Gintberg ret, bliver der lattergaranti, og der vil helt sikkert også ske noget meget uventet.

Selvom showet altså først spiller i 2018, har publikum allerede nu mulighed for at sikre sig billetter til det, der måske bliver 2018’s største grin.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close