Hjelmløse studerende får hjælp

0
Der er 1000 cykelhjelme til salg i Aalborg - og de sælges takket være en håndsrækning fra Trygfonden til spotpris: 150 kroner stykket for en hjelm, der normalt koster 500 til 600 kroner. Privatfoto
Mange unge cykler uden cykelhjelm – derfor står Rådet for Sikker Trafik nu klar til at hjælpe unge uden hjelm med at finde den rigtige hjelm.

Til og med fredag er medarbejdere fra Rådet for Sikker Trafik klar på Fibigerstræde 15 foran hovedindgangen til universitets kantine med supersprøde hjelme i forskellige modeller, farver og størrelser. Og der er med garanti en hjelm, der passer til hver en smag, lyder den skråsikre melding fra rådets medarbejdere, der sælger hjelmene til den nette sum af 150 kr. Det samme som to Big Mac-menuer koster – forskellen er bare, at du redder knolden og ikke tager 2400 kcal. på. Man kan kun betale med Mobilepay.

Kun 22 procent af unge mellem 16 og 25 år bruger hjelm, mens landsgennemsnittet for den samlede befolkning er 35 procent. Pris og image er hovedårsagen til, at man vælger hjelmen fra, viser undersøgelser. Kampagnen fra Rådet for Sikker Trafik er lanceret i samarbejde med Trygfonden for at sætte fokus på at gøre det socialt acceptabelt og simpelt at blive hjelmbruger – og samtidig mindske afstanden fra beslutning til køb.

I 2015 og 2016 besøgte Rådet for Sikker Trafik Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet – og det gik over al forventning. Rådets besøg betød, at der blev solgt 1500 cykelhjelme. 75 procent af de studerende, der ikke havde en hjelm i forvejen, er blevet hjelmbrugere og der var ved en efterfølgende hjelmtælling en 11 procentpoints stigning i hjelmbrugen.

Har du lyst til at læse mere om kampagnen, kan du finde mere her: https://www.sikkertrafik.dk/kampagner/hjaelp-en-hjelmloes

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close