Hestekræfterne fik frit spil

0
Lørdag var der traktortræk i Gandrup. Foto: Allan Mortensen
Herligt sensommervejr og højt humør indrammede lørdagens traktortræk i Gandrup. Her havde den lokale borgerforening, i samarbejde med Gandrup Sportsklub, kaldt til samling til det efterhånden traditionelle arrangement på markerne var Aalborgvej og Teglværksvej.

Adskillige hundrede publikummer lagde vejen forbi trækket, hvor motorlarm gik hånd i hånd med ligeså hårdtpumpede rytmer fra musikanlægget. Naturligvis var der også salg af både øl og pølser til det traktorinteresserede publikum. Dette repræsenterede i øvrigt folk i alle aldre og af begge køn.

Stævnet var opdelt i seks klasser, og vanen tro stillede flere af deltagerne til start med flot restaurerede traktorer. I sidste ende var udseendet dog ligegyldigt. Traktortræk er ingen skønhedskonkurrence. Det handler udelukkende om at trække den såkaldte slæde så langt som muligt. Det var der nogle, der gjorde bedre end andre, og i alle rækker var der trofæer til de tre bedste.

Arrangementet omfattede desuden en opvisningsrække med specialtraktorer. Ligeledes var der mulighed for at nyde en udstilling med smukke veterantraktorer.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close