Havefest bliver til Fjordfest

0
Der bliver ingen havefest i Hals i 2018. Til gengæld er der planer om en Fjordfest udenom Danmark Dejligst-konceptet. Foto: Allan Mortensen
2018 byder ikke på nogen havefest i Hals i lighed med de to foregående år. Arbejdsgruppen bag arrangementet har valgt at sløjfe samarbejdet med Danmark Dejligst, der blandt andre er sat i verden af musikeren Rasmus Nøhr. Til gengæld barsler gruppen med et nyt tiltag under overskriften Fjordfest. Og igen er der lagt op til et folkeligt arrangement fyldt med musikalsk underholdning, fest og samvær.

– Danmark Dejligst i Hals har været godt, men aftalen for 2018 indeholdt flere krav og rammer, end vi kunne imødekomme, lyder det fra arbejdsgruppen bag det nye initiativ. Denne udgøres af Astrid Houmann, Flemming Lund Sørensen, Marianne Bønlykke og Flemming Kæseler.

– Havefesten er blevet godt modtaget af byens foreninger, erhvervslivet, borgere og turister. Og det har været en rigtig hyggelig festdag på tværs af generationer. Derfor tror vi på, at byen vil støtte op om, at vi nu forsøger at afvikle en fest på egen hånd. Det er heller ingen hemmelighed, at dette giver friere økonomiske rammer, oplyser gruppen videre.

Der lægges dog ikke skjul på, at budgettet er meget stramt. En realisering af planerne forudsætter stor opbakning, ligesom der er behov for økonomisk støtte og sponsorhjælp. Foreløbig har Fonden for Sparekassen Vendsyssel i Hals bevilliget 50.000 kr. til Fjordfesten. Arbejdsgruppen håber desuden på hjælp i forhold til materiel såsom borde, bænke, telte, køreplader, toiletvogne, scene, lyd og lys. Og ligger man inde med gode idéer, er man selvsagt velkommen til at byde ind.

Den første udgave af Fjordfesten i Hals afvikles lørdag den 28. juli.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close