Hausgaard optræder ved indsamlingsshow

0
Bl.a. Niels Hausgaard optræder ved indsamlingsshow’et søndag 17. december. Arkivfoto
Det ansatte på Aalborg Teater står bag show til fordel for Red Barnet søndag 17. december

De ansatte på Aalborg Teater besluttet at gøre en forskel for børn på flugt.

– Søndag 17. december kl. 19 laver vi et Indsamlingsshow på teatrets Store Scene til fordel for Red Barnet. “Fra Alle Os til Børn på Flugt” er et show, hvor billetindtægterne ubeskåret går til Red Barnets Børnekatastrofefond, som bl.a. hjælper med mad, rent drikkevand, medicin og tøj til børn på flugt, fortæller pr-medarbejder Helle Vagner Nielsen

– Vi stiller huset til rådighed for en mindeværdig aften for børn og voksne, hvor vi med stor ære og fornøjelse kan præsentere et dejligt varieret program af kunstnere, primært fra Nordjylland, som vil berige aftenen med musik, sang, underholdning og lidt til eftertænksomheden og kærligheden, tilføjer hun.

Blandt andre optræder Niels Hausgaard, Souvenirs, Johnny Hefty, Annika Aakjær og mange flere. Den prisbelønnede fotograf Rasmus Degnbol kommer og viser billeder og fortæller om situationen i nogle af verdens brændpunkter.

Desuden vil Aalborg Teaters kunstneriske ensemble optræde ved showet.

På dagen vil der være mulighed for at aflevere børnetøj og legetøj på teatret på selve dagen, som Red Barnet vil sørge for at sende videre til steder i verden, der har behov for hjælp.

I teatrets foyer vil der være amerikansk lotteri med masser af flotte præmier, doneret af byens handlende og ikke mindst teatrets sponsorer, der på fornemste vis har bakket op om showet med præmiere og donationer, blandt andet har vi modtaget 15.000 kr. fra Torben Weiss Fond.

Initiativtager til showet er skuespiller Christian Gade Bjerrum.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close