Hals forlænger med træneren

0
Hals forenede Sportsklubber har forlænget smarbejdet med træner Lars Hybholt (forrest). Foto: Allan Mortensen
Fodboldafdelingen hos Hals forenede Sportsklubber har forlænget samarbejdet med seniortræner, Lars Hybholt med endnu et år. Dermed løber aftalen frem til udgangen af 2018. Det skriver klubben på sin facebookside.

Lars Hybholt tiltrådte i foråret 2016, og allerede efter det første halvår lykkedes det flagskibet at avancere til serie 2. Her kæmper holdet for tiden en brav kamp om at forblive – også i den kommende sæson.

– Med den nye aftale i hus understreger vi, at det ikke har betydning, hvilken række vi spiller i næste sæson, siger næstformand Thomas Thorsen.

– Det er helt fantastisk, de ting, Lars har fået udrettet med vores unge seniorspillere. Det sætter vi stor pris på, tilføjer næstformanden.

Udover holdet i serie 2 råder HfS over endnu et mandskab, der netop er rykket op i serie 4.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close