Hals Camping lukker

0
Campingpladsen i Hals lukker for bestandigt. Den 17. september er det slut efter 57 år. Foto: Hals Camping
Når Hals Camping lukker den 17. september, så bliver det uigenkaldeligt. Der er planer om at udlægge campingpladsen som boligområde med omkring 50 parceller. Bestyrer Finn Jensen beretter, at pladsen allerede i fjor blev solgt til en investor.

– Vi har så drevet den siden med hjælp fra en daglig leder, lyder det fra Finn Jensen. Han lægger ikke skjul på, at salget skyldes problemer med at gøre campingpladsen rentabel.

– Den er for lille til at kunne skabe et fornuftigt afkast. Kravene til moderne campingpladser er øget i de senere år. De skal rumme tilbud af enhver art, og det kan umuligt realiseres på en lille campingplads som den i Hals. Så derfor har vi solgt den, oplyser Finn Jensen.

Han fortæller samtidig, at der de senere år har været langt mellem børnefamilier og yngre campister på Hals Camping.

– Det skyldes uden tvivl de manglende tilbud til den gruppe, påpeger Finn Jensen.

Det var Hals Turistforening, der i 1959 tog initiativ til campingpladsen. Den åbnede i foråret 1960 med cirka 50 enheder. Ernst og Nora Jensen udgjorde det første bestyrerpar frem til 1970. Siden blev pladsen forpagtet af Aage og Gerda Nørtoft, inden Jytte og Jens Toft Jensen i 1973 overtog hvervet. I 1976 blev Hals Camping igen forpagtet ud til Aage og Gerda Nørtoft, og i 1981 solgte Hals Turistforening så pladsen til Birthe og Egon Nøhr Pedersen. Parret stod i spidsen for driften i 10 år, og i den periode blev der blandt andet købt mere jord og udvidet mod øst.

I 1992 købte Kurt og Else Andersen pladsen, som siden blev suppleret med reception og butik. Kurt og Else Andersen etablerede ligeledes otte udlejningshytter samt en naturlegeplads. I 2003 fik Hals Camping igen nye ejere. Denne gang i skikkelse af det hollandske ægtepar, Henk og Marjon Kroes, som dog kun nåede at stå i spidsen for pladsen i fire år. I 2007 overtog Finn Jensen så stedet, hvor der efter 57 år med campingliv altså nu lukkes ned for altid.

Den nye investor vil som nævnt forsøge at opdele Hals Campingplads i omkring 50 parceller.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close