Gadebe-lysningen i Ulsted renoveres Nogle steder bliver gadelysene helt fjernet

0
Aalborg Kommune indleder snart en nedtagning eller udskiftning af de gamle gadelamper i Ulsted. Foto: Aalborg Kommune
I uge 35 påbegynder Aalborg Kommune en opdatering af gadebelysningen i Ulsted. Arbejdet består i at renovere eller nedtage de gamle master på Østerpark, Nørtoftvej og Langtvedvej. På Teglgårdsvej renoveres belysningen frem til stander nummer 7. Den resterende del nedtages. På Nørrehave vil belysningen helt blive nedtaget. Nedtagningen begrundes med, at belysningen står uden for bymæssig bebyggelse.

Ifølge Morten John Mygind Møller fra by- og landskabsforvaltningen vil borgerne dog generelt opleve en væsentlig forbedring af belysningen.

– Den kommer til at leve op til nutidens standarder og vil gøre det mere trygt at færdes på vejene efter mørkets frembrud, siger han.

– Standen på de gamle master er så dårlig, at det nu er på tide med en udskiftning eller nedtagning. Flere steder er der tegn på råd, og på længere sigt kan dette udgøre en fare for, at masterne knækker, tilføjer Morten John Mygind Møller.

Arbejdet forventes at være færdigt ved udgangen af uge 36.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close