Fortjenstmedalje for 40 år i børnehøjde

0
Lisbeth Brygger Jørgensen (t.v.) fik overrakt Dronningens Fortjenstmedalje af børnehavens daglige leder, Anette Christensen. Foto: Allan Mortensen
Der blev serveret kagemand til den store guldmedalje den forgangne fredag i Børnehaven Østerladen i Hals. Og det med god grund. Således kunne Lisbeth Brygger Jørgensen markere sit 40 års jubilæum som børnehavepædagog. Det udløste masser af gratulationer fra både børn og voksne. Og for nu at blive ved den ædle indledning, så modtog hun også Dronningens Fortjenstmedalje for sit virke.

Det var børnehavens daglige leder, Anette Christensen, der stod for overrækkelsen. I sin tale til jubilaren hæftede hun sig blandt andet ved Lisbeth Brygger Jørgensens mange sociale kompetencer.

– Du har et rigtig godt tav på børnene. Og børnene har det godt med dig. Desuden er du en god kollega, lød det fra lederen, der også slog fast, at Lisbeth Brygger Jørgensen har formået at udvikle sig med faget i sit mangeårige virke.

Jubilaren begyndte i 1977 i Hals Børnehave, som dengang lå i Østergade. Da Hals Kommune i 1993 besluttede at etablere endnu en børnehave i Hals, tog hun imod tilbuddet om at bidrage til opstarten af Østerladen.

– Det har været nogle skønne år begge steder, siger Lisbeth.

– Mange af de børn, jeg passede, da de var små, har i dag selv børn i institutionen. Det er lidt tankevækkende, resonerer jubilaren, der selv har rundet de 60 år.

– Jeg har ingen planer om at stoppe foreløbig. Jeg har et skønt job, hvor jeg omgås søde børn og kolleger. Så jeg håber at fortsætte længe endnu.

Lisbeth Brygger Jørgensen er bosiddende i Hals. Fritiden bruges især på familien, der udover mand og to børn efterhånden også tæller fire børnebørn.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close