Forrygende festaften på Ulsted Skole

0
Aftenen bød blandt andet på diskotek i gymnastiksalen. Foto: Allan Mortensen
Der var trængsel på Ulsted Skole, da vinterferien torsdag aften blev tyvstartet med skolefest. Et stort rykind af børn og voksne havde indfundet sig til en aften med hele to skuespil, masser af boder og et væld af aktiviteter på programmet. Aftenen omfattede desuden alt fra diskotek til kemishow og rekordforsøg. Sidstnævnte glippede dog i første omgang, idet der ikke helt var børn nok til at fuldende en kæde, hvor alle skulle passere en række hulahopringe. Skolen gør dog et forsøg på et senere tidspunkt.

Og mens 3. årgang indledte i aulaen med komedien “Pølser og Lakridskonfekt”, så kunne 6. klasse for første gang præsentere et selvkomponeret skuespil. “Klassekampen” var baseret på et muntert opgør med stereotyper. De to forestillinger løb af stablen samtidig og angav således startskuddet til en velafviklet festaften på Ulsted Skole.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close