Fondsstøtte til hjerterstarterkæde

0
Ved en sammenkomst hos Sparekassen Vendsyssel i Ulsted overrakte fondsbestyrelsen forleden de nye veste til hjertestarterkædens frivillige. Foto: Allan Mortensen
Hjertestarterkæden i Ulsted bidrager til øget tryghed hos byens borgere. Ved opkald til alarmcentralen modtager de frivillige i kæden automatisk en sms, hvorefter det lokale beredskab sætter ind med livreddende førstehjælp. Ofte er de frivillige på pletten med en af byens syv hjertestartere adskillige minutter, inden ambulance og akutbil når frem. Og dermed gør de selvsagt en positiv forskel.

Indsatsen har også vundet sympati hos Sparekassen Vendsyssels Fond, Ulsted. Fonden har doneret 22.500 kr. til indkøb af blandt andet veste til de knap tyve frivillige i kæden. Dermed bliver de mere synlige i forhold til kommunikationen med de professionelle reddere. Pengene er desuden brugt på et hjertestarterkursus samt til en ekstra beskyttelseskasse til en af starterne.

Hjertestarterkæden i Ulsted dækker et stort område, der foreløbig også omfatter Hou. Håbet er dog at nabobyen mod øst selv etablerer en hjertestarterkæde. Således er afstanden på ni kilometer i overkanten, hvis den livreddende førstehjælp skal være optimal.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close