Folkekirkens Familiestøtte ansætter koordinator

0
Sognene i Aalborg Nordre og Vestre provstier har ansat familiekoordinator Iben Ørbæk. Privatfoto
Folkekirkens Familiestøtte har siden januar 2016 tilbudt hjælp til familier forskellige steder i såvel Aalborg Stift som i andre stifter. De lokale sogne i Aalborg Nordre og Vestre Provstier er nu gået sammen om at finansiere ansættelsen af koordinator Iben Ørbæk. Dermed kan forældre i disse provstier også tilbydes støtte til familielivet.

– Familien er grundstenen for ethvert barns trivsel og er afsættet til et godt voksenliv. Jeg ser frem til, at Folkekirkens Familiestøtte kan støtte op om trivslen i familien og være med til at gøre en positiv forskel, siger Iben Ørbæk. Hun henviser til, at der kan være udefrakommende begivenheder såsom sygdom, skilsmisse eller mere generelle livsomstændigheder, der gør hverdagen uoverskuelig.

Folkekirkens Familiestøtte yder støtte til forældre ved hjælp af godkendte frivillige, som besøger familierne og støtter forældrene i deres udfordringer. Derudover tilbydes kommunikationskurser for par og samarbejdskurser for skilte forældre. Målet med hjælpen er, at alle børn skal trives i deres hjem, og her er forældrenes rolle ifølge Iben Ørbæk afgørende.

Hjælpen tilbydes alle familier med børn mellem 0 og 17 år uafhængigt af uddannelse, alder, religiøse eller politiske overbevisninger. Der kan dog ikke tilbydes hjælp til familier, der allerede har så store udfordringer, at de modtager hjælp fra kommunen.

De frivillige forældrevenner er ifølge Iben Ørbæk helt almindelige mennesker, der gerne vil gøre en forskel for en børnefamilie.

– Den frivillige, der kommer ud i hjemmet løser ikke opgaver for forældrene, men sammen med dem. Det er hjælp til selvhjælp, fastslår Iben Ørbæk, der understreger, at hun meget gerne vil have tilknyttet en stab af frivillige, som har situationsfornemmelse, er gode til at lytte og har lyst til at gøre en forskel. Hun kan kontaktes på tlf. 29 11 18 10 eller ibo@km.dk

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close