Første spadestik på Nåleøjet

0
- Vester Hassing er en attraktiv bosætningsby,lød det fra Hans Henrik Henriksen. Foto: Allan Mortensen
– Vi har en ambition om, at der også skal ske udvikling i oplandsbyerne. Det glæder mig, at vi sammen med Sundby-Hvorup Boligseskab i dag igangsætter dette byggeri. Sådan lød de blandt andet fra rådmanden for by- og landskabsforvaætningen, Hans Henrik Henriksen (S), da han torsdag tog det symbolske første spadestik på Nåleøjet i Vester Hassing. Her opføres 21 almene familiehuse, der over etaper vil stå klar i løbet af det kommende års tid.

– Vester Hassing har meget at byde på. Den er en af kommunens 11 vækstbyer. Der er gode indkøbsmuligheder, kort afstand til Aalborg. Og så er byen omgivet af smuk natur. Vi kan se, at interessen for at bosætte sig i Vester Hassing er stigende i takt med, at flere unge familier vælger at flytte lidt udenfor storbyen, konstaterede rådmanden, og fortsatte:

– Det er vigtigt, at vores byer har almene boligtilbud til alle. Der skal være noget for både unge og ældre. For de der har solgt deres hus og for de, der måske er blevet skilt. Sagde han og satte spaden i jorden.

Også formanden for boligselskabets bestyrelse, Hans Bøyen Christensen bidrog til seancen.

– Vi har gang i en udvikling mod øst med byggerier i både Hals og Gandrup. Og nu bygger vi igen i Vester Hassing. Jeg er sikker på, at disse nye huse kommer til at nyde stor efterspørgsel. Der er tale om smukke boliger med en rigtig god placering, fastslog formanden.

Byggeriet på Nåleøjet fordeler sig på syv 4-rumsboliger på hver 90 kvadratmeter samt fjorten 3-rumshuse på hver 75 kvadratmeter. De i opføres træ med vinduer og døre i aluminium og træ. Hver bolig indrettes desuden med stue, bryggers og gennemlyste køkken/alrum.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close