Festival i “Bette Gandrup”

0
4. august er der festival i ”Bette Gandrup”. Privatfoto
“Bette Gandrup” er ifølge beboernes betegnelse en lille klynge af huse, lige udenfor byskiltet. Har afholdes hvert år en havefestival, og 2018 er ingen undtagelse. 4. august går det løs med den 6. udgave af “Bette Gandrup Havefestival”:

Festivalen begyndte i sin tid på initiativ af Mette Ørnbøl og Ib Lauritsen med god assistance af naboen, Jørgen Nielsen. Efterhånden har festivalen vokset sig større, og der er nu optrædener på to scener. Musikken spænder over dansk folkemusik til soul, blues, country og rock.

Mette Ørnbøl og Ib Lauritsen har begge en fortid i Aalborgs musikliv. De har gennem årene fået mange musikalske kontakter, som gerne optræder på festivalen. Sidstnævnte beskrives i øvrigt som et tiltag for alle, der gerne vil nyde god og levende musik i hyggelige omgivelser. Der er gratis adgang til festivalen, der åbner kl. 12. Til gengæld opfordres publikum til selv at medbringe såvel godt humør som klapstole. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer, men der kan købes både vin, fadøl, sodavand og kaffe.

Programmet for årets festival omfatter flere gengangere fra tidligere i skikkelse af henholdsvis Ole Berthelsen, Mini, Karina med K, Living Space, Gamle mænd på nye flasker, A&T samt Brødrene Albret.

Endvidere optræder Duncan Gillies MacLaurin, Mads Jørgensen, Velani DK, The aches and Pain, og Jesper Mølbak for første gang på scenen i “Bette Gandrup”.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close