Fem nye vikinger i Hou

0
Anders Østergaard fik navnet ”Kjarval Vikingekok" af foreningens formand Tove Andersen. Foto: Allan Mortensen
En bidende kold januarvind og en vandtemperatur på kun et par grader kunne ikke holde de såkaldte skrællinger hos vinterbaderne i Hou for lørdag at hoppe i vandet. Der skal normalt også meget mere til, og netop lørdag gjaldt det om for alvor at vise format. Efter to år i foreningen var det nemlig tid til at tage skridtet fuldt ud og lade sig døbe som ægte viking.

Det foregik vanen tro med et stort opbud af publikummer og festligt udklædte skrællinger. Sidstnævnte skulle navngives med ægte vikingenavne. Først måtte de dog på skift en tur i havnebassinet for siden at indtage en ægte nordjysk bjæsk. Alle klarede udfordringen, og mens Søren Olsen fremover også kan kalde sig “Aslak Vikingekok” bliver Anders Østergaards nye navn “Kjarval Vikingekok”. Tina Tillebeck Schjøtt blev døbt “Jofrid” og Torsten Nord blev “Rolf Krake”. Endelig reagerer Thommy Thorup fremover også på navnet “Thorfinn Karlsefni”.

Efter den kolde dukkert kunne de fem efterfølgende nyde en velfortjent tur i den varme sauna. Ligeledes var der forfriskninger til de mange fremmødte.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close