Fantastiske dage i Hou Foreningslivet fyldte havnen med aktiviteter

0
Hou Kajakklub bidrog til arrangementet med blandt andet ture langs kysten. Foto: Allan Mortensen
Det blev i sandhed nogle fantastiske dage, da foreningslivet i Hou i den forgangne uge havde kaldt til samling.

Under netop denne overskrift var der torsdag til mandag spækket med aktiviteter på havnen. Alt fra børnekaraoke og motionsløb til linedance, kunstudstilling og et væld af koncerter indrammede arrangementet.

– Vi kan næsten ikke få armene ned, siger Anne-Marie Olivia Østergaard fra initiativgruppen bag Fantastiske Hou Dage.

– Der har simpelthen været så god en stemning. Og publikumstallet har overgået alt, hvad vi havde håbet, tilføjer hun med henvisning til, at rækken af musikalske indslag var særdeles velbesøgte.

Lørdag aften var der udsolgt til teltfesten, hvor bandet Nostalgi fyldte dansegulvet med assistance fra gæstesolisten Jakob Sveistrup. Ligeledes blev ikke mindst arrangementerne for børn solide trækplastre ved festlighederne, der alle dage var velsignet af fornemt vejrlig.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close