Et år med ændringer

0
Hals Brugsforening afviklede forleden den årlige generalforsamling. Privatfoto Foto: Allan Mortensen
– 2017 har for detailbranchen som helhed været et år med hård konkurrence. For langt de fleste af dem, vi sammenligner os med, har det været et år med vigende omsætning og indtjening. Set i den sammenhæng har vi klaret sig godt.

Sådan lød det fra formand Ole Kiib, da han forleden fremlagde sin beretning ved generalforsamlingen hos Superbrugsen i Hals. Han slog ligeledes fast, at der hos både personalet og bestyrelsen har været udskiftninger og rokeringer. På sidste års generalforsamling opnåede Ole Kjærgaard ikke genvalg. I stedet blev Tove Borg valgt ind i bestyrelsen. To medarbejdere sagde ligeledes farvel, ligesom uddeler Lone Bengtson søgte nye udfordringer.

– Per 1. november lykkedes det os at få ansat Thor Sørensen, og vi er helt overbeviste om, at Thor er den rigtige person til at få Hals Brugsforening sat på sporet mod bedre tider, tilføjede formanden. Han hæftede sig også ved forbedringer i butikken, og ved nogle af de aktiviteter, der indrammede det forgangne år. Blandt andet deltog brugsen ved de ugentlige torvedage i sommermånederne, ligesom man lancerede madspild-app’en “Too good to go”.

Ole Kiib undlod heller ikke at kommentere den konflikt, der på det seneste har præget Coop Danmark.

– De selvstændige brugsforeninger i Danmark ønsker en anden kurs for Coop som helhed, hvor man lægger mere vægt på at få et sundt økonomisk Coop, og hvor etablering af datterselskaber som Coop Bank, Coop Mobil og så videre må komme i anden række, sagde Ole Kiib.

– Forudsætningen for at kunne etablere den slags selskaber er, at basisøkonomien er stærk, og det kan man ikke påstå, at den er i Coop for øjeblikket. I dag kender vi resultatet af formandsvalget, og det gik desværre ikke i den retning, vi ønskede. Lasse Bolander blev genvalgt, men med mindst muligt flertal. Det vil sige, at cirka halvdelen af landsrådsmedlemmerne, som er Coop´s øverste myndighed ønsker en anden retning end den, Lasse Bolander står for. Vi kan håbe, at formanden med dette vink af en vognstang vil lytte mere til de selvstændige brugser i fremtiden, konstaterede Ole Kiib.

Formanden rundede af med at slå fast, at Hals Brugsforening ser optimistisk på fremtiden.

– De første par måneders regnskabstal ser meget positive ud og viser god vækst og budgetoverholdelse.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close