En intens idrætsfest

0
Udnyttelsen af bymidten og fjorden som kulisse og facilitet for landsstævnet gav en unik oplevelse. Foto: Henrik Bo
Der er tilfredshed over hele linjen efter et værtskab, der nytænkte begrebet landsstævne, og gjorde det helt deres eget.

Beliggenheden i midtbyen har betydet, at deltagere fra hele landet sammen med de fastboende aalborgensere er blevet inviteret med ind i idrættens verden hele vejen igennem bymidten.

– Det urbane har braget igennem, og at det hele er sket inden for en radius af fem kilometer har betydet, at alle har set rigtig meget, siger administrerende direktør for DGI, Søren Brixen.

Årets landsstævne var det fjerde direktøren deltog i, og for ham hersker der ingen tvivl om, at værtskabet i Danmarks fjerdestørste by sent vil blive glemt.

– Aalborg er en af de byer, man vil vende tilbage til og sige: “Det var unikt og fantastisk”, siger han.

Han peger især på, at udnyttelsen af Limfjorden som både kulisse og facilitet har gjort dette års beliggenhed til noget helt særligt.

– Og så har det bare været umuligt at finde nogen, der var sure selv torsdag aften i silende regn, siger han.

– Vi har armene højt over hovedet. Det er gået over al forventning, siger Palle Fogh, som er formand i DGI Nordjylland.

Han oplever, at midtbyen som ramme om stævnet i høj grad har været med til at promovere Aalborg, og at mange har fået en fantastisk oplevelse af byen.

– Folk var i svime over Vestre Fjordpark, og helt vilde med Havnefronten, og så blev det en meget intens og tæt oplevelse, når det hele var i gå afstand, siger han.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close