Elever laver bøger til film

0
Aalborg Kommunes femteklasser tog klappetræet frem og lavede bøger til film. Pressefoto
Der bliver skruet op for glamouren, når Aalborg Bibliotekerne råber “action” og holder prisuddelingsfest for 100 femteklasseelever. Fredag den 19. maj skal 130 videobidrag dyste om prisen som årets bogtrailer.

Alle 29 af Aalborg Kommunes femteklasser er til at lave bogtrailere.

I løbet af årets første tre måneder har klasserne knoklet med at lave film til den første, årlige bogtrailerkonkurrence ved navn “#BOGTRAILER17”. Mere end 130 film er det blevet til, hvoraf fem er sendt til afstemning på aalborgbibliotekerne.dk med henblik på at vinde publikumsprisen.

En bogtrailer er en kort film på maks. et minuts længde, hvor børnene præsenterer en bog, som de selv har valgt og læst. Filmen skal gerne vække appetitten hos modtageren uden at afsløre for meget af handlingen. Eneste kriterium er, at bogen ikke har været filmatiseret.

– Vi er helt overvældet over, hvor mange der har leget med på den første omgang. Det tog mange timer, adskillige liter rå cola og et halvt kilo bland-selv-slik at kigge alle de fede trailere igennem for at udvælge fem nominerede. Hvis Bogtrailer gentages til næste år, må vi leje Gigantium, så vi kan invitere alle deltagerne til gallafesten, lyder det fra Gritt Elmeskov, tovholder på projektet.

Rådmændene Mads Duedahl og Tina French uddeler hovedprisen og forfatter Jørn Jensen får æren af at overrække publikumsprisen. De fem nominerede film til publikumsprisen kan ses på aalborgbibliotekerne.dk/bogtrailer.

Projektet med bogtrailerne udspringer af et samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne og Aalborg Kommunes skoleforvaltning. Hensigten har været at fremme læselysten hos børn og give eleverne teknisk indsigt og kompetencer i at opbygge og fortælle historier.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close