Ekstremrytter og familiefar om motivation og vilje

0
Ekstremcykelrytteren Stig Nicolaysen gæster onsdag aften teltet ved sommerfesten i Gandrup. Han fortæller han om planerne for en tur tværs over USA. PR-foto
Ved sommerfest i Gandrup fortæller Stig Nicolaysen om at være motiveret af søns sygdom

Mens Gandrup Sportsklub i uge 33 afvikler den årlige sommerfest, så krydres onsdagens program med et spændende foredrag. Her gæster ekstremcykelrytteren Stig Nicolaysen nemlig teltet for at berette sin umiddelbart vanvittige plan om at cykel tværs over USA.

Det var en tur på 5000 kr. som han vil gennemføre på blot 12 døgn.

I 2016 forsøgte Stig Nicolaysen første gang at gennemføre Race Across America. Dengang måtte han stoppe efter 10 dage på grund af en sovende arm. Nu prøver han igen og i lighed med sidst motiveres han af den kræftsygdom, der for tre år siden ramte sønnen, Max.

Ved foredraget, fortæller Stig Nicolaysen således om vigtigheden i at sætte sig mål og om at holde fokus på fremtiden – selv om man rammes af alvorlig sygdom. Han kommer blandt andet ind på, hvor meget, det har hjulpet ham og Max at have en vision. Max er nu kræftfri, men endnu ikke helbredt.

Tilhørerne kan desuden blive klogere på såvel forberedelserne til en så stor udfordring som på nogle af de oplevelser, han havde ved det seneste forsøg. Ekstremrytteren og familiefaren fortæller indlevende og underholdende om alt fra søvnunderskud til ekstrem kolde og ulidelig varme. Og så handler aftenen selvfølgelig om motivation, vilje og teamwork.

Der er gratis adgang til foredraget med Stig Nicolaysen. Det begynder kl. 19.30.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close