E-sport på Dronninglund Gymnasium

0
Dronninglund Gymnasium tilbyder nu også e-sport i undervisningen. Privatfoto
Mens computerspil eller e-sport efterhånden har fået status som en ægte sportsgren, der tiltrækker tusindvis af unge, så er Dronninglund Gymnasium også hoppet med på bølgen. Skolen har etableret sit eget hold under synonymet DG Dragons. Holdet har allerede været i kamp, og her blev Næstved Tekniske Gymnasium sat på plads i et spændene slag Counter Strike.

Lærer Søren Olesen Christensen har været en af drivkræfterne bag etableringen af e-sport på Dronninglund Gymnasium. Og der står ikke bare computerspil tilsat cola og chips på undervisningsplanen.

– E-sport kræver mange af de kompetencer, der også styrker elevernes faglighed og dermed deres læring i alle de andre fag, fortæller Søren Olesen Christensen.

– Der er allerede dygtige spillere på skolen, så udfordringen bliver at få dem til at fungere som et hold. Mental og fysisk træning står højt på prioritetslisten, tilføjer Søren Olesen Christensen. Han slår videre fast, at e-sporten også rummer flere af de kompetencer som det almene gymnasium tilstræber at kultivere i elevernes almindelige skolegang.

– Bevidstheden om, at man sammen arbejder for at blive bedre og fokus på, hvordan man overvinder modstand og nederlag og lærer fremadrettet tænkning, er kompetencer som erhvervslivet efterspørger, konstaterer Søren Olesen Christensen.

I første omgang er der ikke lagt op til ny e-sport-linje, men til glæde for alle de elever, der allerede har meldt sig, er der indkøbt udstyr af højeste kvalitet. Ligeledes er der indrettet et særligt spillelokale og købt holdtrøjer. Fremadrettet skal nogle af lærerne have DGI’s instruktøruddannelse i e-sport. Desuden er der blandt andet planer om indkøb af yderligere computere, storskærm til taktiske møder, flere hold og åbne game-sessions.

I år deltager et enkelt hold fra Dronninglund Gymnasium i ligaen. Den første kamp blev live-streamet, og i løbet af et par dage var der 233 besøgende. Så tendensen er klar: Der er voldsom interesse for e-sport blandt unge – ikke kun på verdensplan med også i Vendsyssel og på Dronninglund Gymnasium.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close