Dyreste villa-salg i 2017

0
Villaen på Rafns Allé, som i 2017 blev købt af en familie for 14 mio. kr. Foto: Boliga
Hus på Rafns Allé solgt for 14 mio. kr.

En aalborgensisk familie købte sidste år en villa i Aalborg til 14 mio. kr. Det er nok til at placere handlen som sidste års dyreste villasalg og blandt de absolut dyreste huse, der nogensinde er handlet i Aalborg Kommune. Det skriver Boliga.

Huset ligger på Rafns Allé i det eksklusive Hasseris-kvarter, hvor nogle af områdets dyreste ejendomme har adresse, og så er der ifølge Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen, der har stået for handlen, tale om en villa fyldt med gamle kuriositeter som mønstrede tapeter, højloftede stuer og udskåret trappegelænder.

– Villaen har været i den samme families eje i mange år, derfor er den ikke løbende blevet moderniseret som lignende huse, og så har familien også formået at passe rigtigt godt på de originale detaljer. Samtidig er familiens historie også med til at understrege den Matador-stemning, man oplever i huset, fortæller Frank V. Andersen, der er medindehaver af Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen.

Til huset hører der desuden eget beskyttelsesrum med de oprindelige luftkanaler og en have med lysthus og dam.

Huset ligger tæt på Aalborg-centrum, hvor man ligesom i de fleste af landets øvrige store byer oplever at kvadratmeterpriserne stiger.

Midt i januar i år ligger udbudskvadratmeterpriserne i Aalborg således på lige knap 26.500 kroner pr. kvadratmeter, mod lige knap 26.000 i januar sidste år og 20.500 for fem år siden.

Det svarer til, at et gennemsnitligt hus i Aalborg på 120 kvadratmeter for øjeblikket udbydes til salg for knap 3,2 millioner kroner, mens et tilsvarende hus i 2013 blev udbudt til salg for omkring 2,5 millioner kroner.

De første uger af 2018 startede med, at en ny lejlighed på markedet slog prisrekord for så ganske kort tid efter at blive slået af endnu en ny, dyr sag på markedet.

Og nu viser helt nye tal fra Boliga for udbudskvadratmeterpriserne her midt i januar, at ejerlejlighederne i fire danske postdistrikter nu koster over 50.000 kroner pr. kvadratmeter.

Sidste år på denne tid var det kun Nordhavn og København K, der kunne bryste sig af priser i dette leje, men nu har Frederiksberg og København V meldt sig ind i det samme fine selskab.

Det er fortsat Nordhavn, der ikke bare fører an i hovedstaden, men blandt hele landets udbud af ejerlejligheder. I den nyeste københavner-bydel koster hver eneste kvadratmeter nemlig for øjeblikket hele 56.583 kr., eller hvad der svarer til, at gennemsnitlige 80 kvadratmeter udbydes for mere end 4,5 millioner kroner.

Både Aarhus centrum, eller midtbyen som området ofte kaldes i lokalmunde, og Aarhus N, der blandt andet huser det attraktive Trøjborg-område, er nemlig med gennemsnitlige kvadratmeterpriser på over 34.000 kroner også at finde helt i top. Og bydelen ligger også over Københavns nordvestkvarter, hvor lejlighederne i år er udbudt til ca. 33.500 kr. kvadratmeteren.

Lejlighederne i Odense C og Aalborg er at finde lidt længere nede af listen – nemlig omkring 25.000 kroner pr. kvadratmeter-mærket.

Og dermed er udbudskvadratmeterpriserne i og omkring alle landets store byer steget i pris sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Dog pånær postdistrikterne Aalborg og Nordhavn, hvor kvadratmeterpriserne er faldet med beskedne 500-1000 kroner.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close