Drøn på ny sæson

0
AKKC’s nye direktør, Nicolaj Holm, hilser på de nuværende Stjernekunder ved startskuddet til salget af den nye Stjernesæson.
På kun en uge har Aalborg Kongres & Kultur Center rundet 4000 solgte billetter til den nye Stjernesæson.

Det er en fremgang på 39 procent i forhold til samme salgsuge sidste år, og som forventet er det især musicals, der hitter hos nordjyderne.

Den nye Stjernesæson præsenterer hele 27 forestillinger – og nu ser salget altså også ud til at slå rekord.

Som Stjernekunde i AKKC er en af fordelene, at nuværende Stjernekunder har mulighed for at købe billetter til den nye Stjernesæson 14 dage før salget åbnes op for alle.

– Med et rekordstort antal forestillinger i den nye Stjernesæson og nu et rekordstort salg i den første uge, må man sige, at det har været en drømmestart for mig som ny direktør i AKKC.

– Vi har netop rundet Stjernekunde nummer 284 på en uge, og det er 64 kunder flere end den første uge sidste år, forklarer Nicolaj Holm, direktør i AKKC.

Som forventet er det især været musicals og musicalshows, der har vundet indpas hos Stjernekunderne.

De tre mest sælgende forestillinger i Aalborghallen er Andrew Lloyd Webber Gala og The 12 Tenors samt musicalen Les Misérables.

Operaen AIDA med 160 sangere og musikere fra Kiev Statsopera indtager efter den første uge en fjerdeplads.

Også nogle af de mindre opsætninger i Europahallen har fanget publikums interesse.

Blandt andet skuespillet I fornuftens land med tekst af Niels Hausgaard og den musikalske forestilling Liva med Ellen Hillingsø i rollen som Liva Weel.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close