Det kribler og krabler på Lille Vildmosecentret

0
Lille Vildmosecentret er vært for de spændende dage med fokus på livet i søerne. PR-foto
Hvad er en vandkalv? Kan snegle leve i vand? Og spiser en snog virkelig frøer? Få svarene på disse og mange andre spørgsmål, når Lille Vildmosecentret hver torsdag i sommerperioden sætter fokus på det spændende liv under søernes spejlblanke overflade.

Udstyret med bakker, net og bøger, og selvfølgelig med selskab af Lille Vildmosecentrets naturformidler, er det bare med at komme afsted.

– Når vi har fisket lidt i søen, så tager vi et nærmere blik på, hvad vi har fanget, siger naturformidler Michael Tams Engberg.

– Deltagerne behøver ikke medbringe eget fiskenet – det låner man på centret. Det er dog altid en god idé at tage fornuftigt fodtøj på, tilføjer Michael Tams Engberg.

Efter den lærerige oplevelse kan man vælge at hygge sig med frokost i caféen, hvorefter mosens gamle tørvetog kører forbi spritmarken og vildokserne og ud til den nyetablerede Birkesø. Der er med andre ord gode grunde til at nyde en sommerdag i det store naturområde lige syd for Limfjorden.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close