Cykeltur skal give ny energi

0
En cykeltur i naturen giver ny energi. Arkivfoto: Niels Meredin
Cykelture i naturen, træklatring og naturfitness skal give kontanthjælpsmodtagere i Aalborg Kommune ny energi, selvtillid, fysisk og psykisk velvære og øge deres muligheder for at komme i arbejde.

Kommunens projekt JobSigNatur har i december fået bevilliget tilskud på 157.200 kr. fra Udlodningsmidler til Friluftsliv, som administreres af Friluftsrådet.

Aalborg Kommunes projekt er et af de projekter, som har fået tilskud fra puljen “Bevæg dig i naturen”, som skal få inaktive danskere til at blive aktive i naturen.

– Aktiviteter i naturen er et fantastisk redskab til at skabe fysisk og mental sundhed, men det bliver interessant at se, hvilken effekt det vil have for de borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. Det er et meget spændende og nytænkende projekt, og derfor er vi glade for at kunne hjælpe det på vej, siger Friluftsrådets direktør Jan Ejlsted.

Ifølge Friluftsrådet bliver friluftsliv og naturoplevelser i højere grad end tidligere brugt som redskab i sundhedsindsatser og sociale indsatser. Friluftsrådet har blandt andet indgået et partnerskab med DGI og DIF ved navn “Bevæg dig for livet i naturen”.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close