Bustur ind i fremtiden

0
Projektchef hos Keolis Bjarne K. Larsen spår, at førerløse transportsystemer lynhurtigt vinder frem, når først gennembruddet sker. ?Foto: Nicolas Cho
– Nu slipper vi måske for at tage kørekort, lød det fra én i flokken af efterskoleelever på besøg i Aalborg i forbindelse med DGI’s landsstævne.

Som de første “passagerer” fik de en kort køretur med den førerløse elbus, som Aalborg Kommune i samarbejde med transportfirmaet Keolis og Tryg forsikring i anledning af netop landsstævnet tilbød alle interesserede en tur i fra torsdag til lørdag.

Som følge af landsstævnet var Nyhavnsgade spærret for trafik generelt, og det har arrangørerne af prøveturen udnyttet til at etablere en 300 meter lang prøvestrækning til det rullende eksempel på ét af fremtidens offentlige transportmidler.

Fra i løbet af 2018 vil tre tilsvarende busser af det franske fabrikat Nayvya technology som første sted i Danmark blive sat ind på Astrupstien i Aalborg Øst, hvor de som såkaldte shuttlebusser skal forbinde områdets forskellige bebyggelser og tilbyde nem og komfortabel komfort til lokale service- og kultur-tilbud.

Hvad angår de unges overvejelser omkring erhvervelse af kørekort, er de dog for tidligt ude ifølge Bjarne K. Larsen, projektchef hos Keolis. Såvel Aarhus letbane, som Keolis står for driften af, som Aalborgs kommende +Bus bliver bemandet med chauffører, men over tid vil køretøjer uden chauffør brede sig i trafikken, forklarer projektchefen.

– Og når gennembruddet for den førerløse transport kommer, tror jeg, at det sker lynhurtigt, siger han og peger på den unge generations forhold til deleøkonomi som en del af forklaringen.

– Unge mennesker er ikke vilde med at eje ting. De vil bruge ting, og det vil medvirke til, at delekøretøjer i form af selvkørende biler vil vinde frem. Frem for at have egen bil vil de rekvirere en, som kommer af sig selv og løser deres transportbehov, hvorefter den bliver brugt af nogle andre, siger Bjarne K. Larsen, som tilføjer, at bilfabrikanterne står parat med selvkørende køretøjer.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close