Brug sommerferien på at skabe ligestilling i familien Dansk forfatter afviser studier, der viser kvinder har særligt gen for familieliv

0
Bo Bresson har arbejdet som strategi-konsulent i mange virksomheder i flere lande, og de erfaringer bruger han nu på at rådgive om den gode balance mellem arbejds- og familieliv. Privatfoto
Selv om danske par er blevet bedre til at deles om opgaverne i hjemmet, er det stadigvæk mor, der træffer beslutningerne. Men hvorfor ikke bruge sommerferien på at tage et opgør med det skæve kønsrollemønster i familien, spørger familiestrateg og forfatter, Bo Bresson.

– Der findes ikke noget omsorgsgen, som gør kvinden mere naturligt egnet til at have med børn at gøre – og derfor et der intet grundlag for mors monopol på lederrollen i familien.

Så kontant er foredragsholder og forfatter Bo Bresson, som reagerer på et nyt engelsk studie fra University of Oxford, der netop afmonterer myten om, at mor har biologien på sin side. Studiet dokumenterer for første gang, at far – ligesom mor – undergår store hormonelle forandringer op til og efter fødslen: Forhøjet forekomst af kærlighedshormonet oxytocin op til fødslen og et fald i testosteronniveauet efter fødslen klargør far til omsorgsopgaven:

– Helt grundlæggende er det noget vrøvl at tale om et unikt omsorgsgen, der giver kvinden en særlig ret til at bestemme over børn og hjem. Fødsel og amning er i sagens natur kvindens område, men et barn har behov for mere end blot at blive født og ammet. Når der skal skiftes ble, puttes, trøstes, leges, læses højt og synges for mm., har far nøjagtig ligeså gode forudsætninger som mor, og barnet er bedst tjent med at have både en aktiv mor og en aktiv far. Tilknytningen til barnet afgøres ikke af køn, men af nær- og samvær. Heldigvis er der nu forskningsbaseret belæg for at afmontere myten om kvindens omsorgsgen, så vi kan få skabt reel ligestilling i hjemmet, siger Bo Bresson og fortsætter:

– For nyligt viste en undersøgelse foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter For Velværd, VIVE, at godt hver tredje dansker er utilfreds med deres parforhold (marts, 2018). Jeg er overbevist om, at en væsentlig del af denne utilfredshed skyldes ubalancerne i ansvarsfordelingen indenfor hjemmets fire vægge. Fra arbejdsmarkedsforskningen ved vi, at medindflydelse og trivsel hører uløseligt sammen. Det gør sig selvfølgelig også gældende i familien, og derfor fungerer forholdet mellem mor og far ikke, når far reelt refererer til mor, forklarer Bo Bresson.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close