Borgmester: Vi er en god erfaring rigere

0
Borgmesteren gik selv i vandet under landsstævnet.?Foto Jesper Thomasen
Landsstævnet er lige sluttet, men allerede nu har en række indtryk nedfældet sig hos borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) fra Aalborg Kommune.

– Først og fremmest glæder jeg mig over, at Aalborg har lagt by til en dejlig fest fyldt med aktiviteter, som jeg også personligt har haft fornøjelse af at deltage i. Byen Aalborg har præsenteret sig på bedste måde, siger han.

På mere politisk plan konstaterer borgmesteren, at erfaringen med at lukke midtbyen af for biltrafik og skabe et stort byrum her efter hans opfattelse har været god.

– Jeg har kun oplevet positive reaktioner på, at midtbyen har været lukket af for biltrafik. Jeg talte blandt andre med et par, som syntes, at det var rigtig dejligt for første gang at kunne gå på vejen på Boulevarden, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Landsstævnet viser derfor ifølge borgmesteren, at kommunalpolitikerne ikke skal være bange for at afspærre midtbyen, når der ved fremtidige arrangementer kan skabes et intimt byrum her.

Erfaringerne fra Landsstævnet kan også blive inspiration for den fremtidige trafikplan for midtbyen.

– Vi er jo ved at lave en ny trafikplan for midtbyen, hvor vi jo skal have gjort plads til den nye +Bus-ordning, siger borgmesteren.

Konklusionen er ikke, at Aalborgs bykerne skal være bilfri, mener borgmesteren.

– Det ville være at gå for langt, men vi skal være åbne over for at tage erfaringerne fra landsstævnet med os, siger Thomas Kastrup-Larsen oven på landsstævnet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close