Bæredygtig lyd

0
Bæredygtig lyd - cyklerne leverer strømmen.
Aalborg Bibliotekerne åbner i anledning af Aalborg Bæredygtighedsfestival med et CO2-neutralt musik- og pladebørskoncept, hvor strømmen leveres af cykler.

Sammen med Universitariet har Aalborg Bibliotekerne opfundet en musikcykel, så publikum kan cykle lyden af deres yndlingsgruppe frem med egen muskelkraft – uden at belaste miljøet.

Samtidig har Hovedbibliotekets Musiklounge inviteret en 100 procent CO2-neutral bandkonstellation til at lyse op på loungens lille scene.

Tonerne leveres her via et ultra-akustisk setup bestående af Jens Jepsen på bæredygtig vokal og akustisk guitar; og Albert Reinholdt Østergaard på pesticidfri kontrabas.

Sammen leverer bandet musik med lyrisk tyngde og rødder i et rytmisk univers inspireret af Dylans akkordsammensætning, Neil Youngs fingerspil, jazz, latin og underlæggende grundklange fra kontrabassens dybsorte toneregistre.

Samme dag har Hovedbiblioteket desuden inviteret Pladebørsen – der normalt udfolder sig i rammerne af kulturhuset Nordkraft – i en pop-up version.

Her loves der musik for enhver smag med genbrugsvinyl i genrerne rock, funk, metal, samt soul, pop, klassisk, dansk, jazz og country.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close