Aalborg-kok vandt madkonkurrence

0
Kim Jeppesen vandt Local Cooking konkurrencen ved Food Festival i Aalborg . Her er han på hjemmebane i Restaurant Nam i Aalborg. Foto Michael Bygballe
Ejer af Restaurant Nam i Aalborg vandt Local Cooking-finalen under Food Festival i Aarhus

Kim Jeppesen, ejer og køkkenchef på Restaurant Nam i Aalborg, var en meget glad mand efter Food Festival i Aarhus, hvor finalen i den landsdækkende restaurantkonkurrence Local Cooking fandt sted.

Nam vandt den regionale konkurrence i Nordjylland under Hirtshals Fiskefestival for en lille måned siden, og i Aarhus vandt han suverænt foran Restaurant Schack og Restaurant Under Klippen.

Kim Jeppesens komplekse servering talte flere små delserveringer efter det østasiatiske princip, som hans restaurant Nam i Aalborg også bruger.

Kim Jeppesen brugte blandt fisken kulmule i rå udgave, grillet udgave og nordjysk kimchi og ponzu på havtorn.

Resten af Kim Jeppesens råvarer kom fra små nordjyske leverandører.

Local Cooking-konkurrencen har til formål at fremme opmærksomheden om landets små kvalitetsfokuserede fødevarer og arrangeres af Food Organization of Denmark, og en gruppe af regionale organisationer, som eksempelvis Nordsøen Forskerpark.

I dommerpanelet med Rainer Gassner, Michael Larsen, Claus Christensen og René Langdahl var der stor tilfredshed med niveauet på de tre retter med lokale råvarer, men der kunne ikke herske tvivl om finessen, kompleksiteten og ikke mindst den tiltalende historie bag Kim Jeppesens ret med kulmule.

Kim Jeppesens far var vietnamesisk bådflygtning og kom rundt i flere lande i østasien før han endte i Nordjylland.

Den rejse blev vist med elementer som dumplings, sashimi og suppe, men udelukkende lavet på nordjyske råvarer.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close